|
AB Broderi er en broderivirksomhed i rivende udvikling. Vores omsætning er ekspanderet til det tredobbelte på bare to år. – I en tid, hvor alle taler om finanskrise, synes vi selv, at det er godt gået.
Nogle af grundene til vores succes er, at vi sætter kvalitet i højsædet, har korte leveringstider, konkurrencedygtige priser – og det har vi ved hver eneste ordre, stor som lille.
Flere virksomheder har valgt os som fast underleverandør af logobroderi på arbejdstøj og profilbeklædning, fordi de ved, at vi altid leverer et resultat i høj kvalitet og til den aftalte tid.
Virksomheden blev startet i 2005 af Anita T. Bækgaard i en garage på 30 m2 i midten af Horsens. Vores fokus på kvalitet og korte leveringstider rygtedes, og forretningen voksede. Vi er nu flyttet til et 200 m2 stort produktionslokale lidt uden for Horsens, hvor vi har kunnet udvide kapaciteten, så vi i dag råder over 3 computerstyrede broderimaskiner, der kan producere 15 emner af gangen.
Vi dog hviler ikke på laurbærene og tager imod nye opgaver og kunder med glæde.
Kontakt os på tlf. 78562 8511 eller brug vores kontaktformular - vi glæder os til at vise, hvad vi kan gøre for dig.
|